Spændende projekter i Randers

I de senere år har to meget spændende idéer set dagens lys i Randers. Der er tale om to helt unikke projekter, som virkelig vil sætte Randers på både Danmarks- og verdenskortet. Der er tale om projekterne Planet Randers og Skidome Denmark. Begge projekter er enormt ambitiøse og af hidtil uset karakter og størrelse i Danmark – ja for den sags skyld i hele verden.

Projekt nr. 1: Planet Randers

Det ene projekt er Planet Randers, som faktisk i sig selv omfatter hele tre projekter:

  1. World Dome: En udvidelse af Randers Regnskov med en ny kuppel på hele 63.000 m2.
  2. Gudenå Naturpark: Et storstilet projekt, som tager den besøgende på en tidsrejse gennem dansk dyre- og planteliv.
  3. Økoinnovation: Et samarbejde mellem interesseorganisationer, myndigheder, virksomheder og forskningsenheder omkring bæredygtig innovation indenfor flere områder.

Etableringen af Planet Randers er allerede langt fremme. Gudenå Naturpark har været i gang i et stykke tid. Økoinnovation arbejdes der løbende på og første etape af World Dome forventes faktisk igangsat allerede i 2013. Hele projektet forventes at have en tidshorisont med færdiggørelse omkring år 2020.

 

Projekt nr. 2: Skidome Denmark

Det andet projekt er Skidome Denmark, som i hele sin enkelthed går ud på, at skabe verdens største skidome i Randers.

Hele seks indendørs og to udendørs ski pister er det planen at opføre i det 110 meter høje byggeri, som desuden skal rumme en restaurant på toppen med tilstødende bar. Herudover skal byggeriet indeholde omklædnings- og badefaciliteter samt et hotel.

Idéen om et stort skidome i Randers er opstået i samarbejde mellem skirejse arrangøren Danski Randers og det aarhusianske arkitektfirma Cebra. Der er endnu lang vej før hele idéen måske en dag kan blive en realitet. Men det skal blive spændende at følge ophavsmændenes bestræbelser på at få hele projektet ført fra idé til realitet. Læs mere om Skidome Denmark.

Disclaimer