Skidt da med det, sagde min kone trøstende. Det vigtigste er da, at du ikke selv kom noget til. Hendes trøstende bemærkning varen reaktion på min ærgrelse over, at jeg ved at være temmelig klodset var kommet til at slå den ene af de to loftlamper, vi har hængende i entreen, i stykker. Og det var altså loftlamper, jeg havde købt hos luksuslamper.dk
Min kone havde bedt mig op at kravle op på trappestigen og tørre kuplerne af med en fugtig klud, og det var under den proces, at jeg var lige ved at miste balancen på stigen. Jeg fik revet lampen løs fra ledningen, og den faldt til gulvet med et brag, og glaskuppel gik selvfølgelig i stykker.
Det lille uheld blev anledning til en snak om, hvorvidt vi bare skulle købe en ny lampe magen til, eller om vi skulle overveje en helt ny belysning i entreen. Min kone var mest til nogle mindre lampetter på hver side af det spejl, vi har hængende over det lille skab, hvor vi opbevarer handsker, halstørklæder og den slags.
Modsat sætter jeg stor pris på, at der er ordentligt lys i entreen, så jeg er ikke så meget til et par søvnige lampetter med svage pærer i. Man skal kunne se ordentligt, synes jeg, så man lige kan tjekke sin påklædning, inden man går ud ad døren.
Vi var ikke egentlig uenige, for min kone vil også gerne have godt lys, men hun er ikke specielt teknisk anlagt, så hun tænker ikke så meget over følgerne, hvis man bare går efter designet og ikke tænker på, hvor meget lys lamperne kan give fra sig.
Det endte med, at vi blev enige om, at der skulle et par nye pendler op at hænge fra loftet. Jeg tænkte ved mig selv, at så skulle vi i hvert fald sørge for at vælge en type, hvor vi kunne bruge energibesparende pærer i stedet for de almindelige glødelamper, vi har haft siddende i de hidtidige lamper.
Vores hus er nemlig sådan indrettet, at vi bruger entreen virkelig meget, fordi den også agerer fordelingsgang mellem rummene. Derfor er det naturligt, at lyset er tændt det meste af tiden fra sen eftermiddag, til vi går i seng om aftenen – i den mørke årstid, naturligvis. Og så betyder det altså noget på elregningen, at man bruger spare pærer i stedet for gammeldags glødelamper.
Vi aftalte så, at vi næste dag skulle gå i den el-forretning, hvor vi plejer at handle den slags, for at finde nogle rigtig smarte pendler til entreen. I forretningen startede jeg med at fortælle ekspedienten, at vi søgte nogle pendler, hvori man kan bruge energibesparende pærer. Han kiggede lidt undrende på mig og oplyste mig om, at man i dag kan få spare pærer i alle mulige forskellige udformninger, så det aldrig vil være noget problem, uanset hvilken type pendel vi valgte.
Så kunne jeg roligt overlade valget til min kone. Det er hende, der hos os ”har bukserne på”, når det handler om valg af udstyr til hjemmet, så jeg undlod helt at blande mig og lod hende bestemme.
Tak for historien, der er inspireret af butikken, der sælger lamper og belysning: http://luksuslamper.dk/