Omkostninger til tilbudsaviser

Så kan man godt tillade sig at ærgre sig en smule, tænkte jeg, da jeg forleden dag sad og bladrede i denne uges stak af tilbudsaviser, som hver uge bliver smidt i vores postkasse. For bare tre uger siden var jeg på besøg i det byggemarked, hvor jeg oftest handler, for at købe en ny græsslåmaskine. Og jeg arbejder jo selv med marketing i dagligdagen hos firmaet her.

Jeg faldt for en god model med motor fra Honda og af den slags, der trækker sig selv, så man bare skal gå bagved den og styre, men slipper for at skubbe den fremad. Samtidig har den en beholder til opsamling af det klippede græs, så man er fri for at skulle rive græsplænen over efter slåningen.

Den var nok lidt dyr, men jeg var i det humør, at jeg havde lyst til at forkæle mig selv lidt, så jeg valgte at købe den. Også fordi det er en meget gedigen maskine, som jeg regner med kan holde i mange år. Derfor veg jeg ikke tilbage for at betale de knap 6.000 kroner, maskinen kostede.

Men nu er præcis den samme model kommer på tilbud i den kommende uge. I en tilbudsavis fra det samme byggemarked skal den nu sælges for bare 4.500 kroner, så jeg altså kunne have sparet næsten 1.500 kroner, hvis jeg havde ventet med mit indkøb. Men jeg havde jo den gang ingen anelse om den mulighed for at spare penge, og i byggemarkedet blev jeg ikke advaret om, at den model skulle sættes ned i pris. Vidste du i øvrigt, at der er en samlet oversigt over tilbudsaviser på nettet? Det er der – se den her.

Lige da jeg så det gode tilbud, blev jeg lidt vred på byggemarkedet over, at ingen havde nævnt den forestående prisnedsættelse, men efterfølgende ræsonnerede jeg mig til, at den ekspedient, der havde betjent mig, formentlig ikke kendte til det gode tilbud tre uger senere. Så min vrede forduftede altså hurtigt, for det er jo den slags oplevelser, man fra tid til anden løber ind i.

I stedet trøstede jeg mig med, at jeg i en anden tilbudsavis kunne konstatere, at lige netop de kaffebønner, vi helst vil bruge, er på tilbud i vores supermarked i næste uge. Da kaffe jo er en vare, der kan holde sig i lang tid på grund af den aromatætte indpakning, bestemte jeg mig for at købe mindst fire poser, fordi kaffen i næste uge er nedsat til godt 15 kroner under den normale pris.

Jeg sad stille og roligt ved spisebordet i køkkenet og reflekterede lidt over de mange tilbudsaviser, man får nu om dage. De må koste mange ressourcer, men på den anden side må supermarkeder, byggemarkeder og andre jo have konstateret, at det kan betale sig at få dem trykt og distribueret til mulige kunder.

Men man skal jo som kunde ikke være naiv, for det er naturligvis os, der skal betale udgifterne til fremstilling af tilbudsaviserne. Forretningerne har jo ikke andre steder at finde pengene end på priserne på de varer, de sælger.

Så når vi betaler normalprisen på en vare, kan vi jo regne med, at en del af prisen går til netop tilbudsaviserne.