Jeg har 2 søskende. For nogle år siden arvede vi en fritidsgrund, som min far havde købt for rigtigt mange år siden. Min mor arvede den, da han døde. Hun var enearving ifølge hans testamente. Jeg kan huske, at vi ofte talte med hende om, at hun burde sælge den grund. Ingen af os var interesserede i at bruge den. Og hun havde selv udtrykt ønske om at sælge den. Men det lykkedes aldrig for hende at beslutte sig helt for at sælge grunden. Jeg ved egentlig ikke, hvorfor. Hun kunne da have brugt pengene til noget sjovt for sig selv. Fx den rejse rundt om jorden, hun drømte om – eller sagde, at hun drømte om! Da hun så gik bort for nogle år siden, arvede vi grunden. Og så lærte vi om, hvad naboret handler om!
Vi var ikke interesserede
Ingen af os var sådan set interesserede i grunden, men vi kunne da blive enige om, at vi måtte skiftes til lige at vedligeholde den og slå det værste ukrudt og græs væk, så der dels ikke blev indgivet klager over misligholdelse og brandfare. Vi var sådan set også enige om, at vi ville forsøge at sælge grunden.
Det var min lillebror, som først skulle tage turen hen til grunden og få den ordnet. Det brugte han og hans kone en weekend på. Da han kom tilbage, fortalte han os, at han kunne se, at naboen faktisk havde flyttet hegnet imellem de to grunde. Han – naboen – havde også sat nogle bistader op på vores grund. Min lillebror var ret sur på naboen. Han kunne da godt lige have sagt, at han gerne vil bruge grunden. Jeg blev faktisk også lidt sur. Man bruger da ikke bare andre menneskers ejendom – og man flytter da ikke bare hegnet imellem grundene.
Det med naboret
Godt nok er jeg ikke ekspert i naboret, men jeg tænker, at den slags handlinger kan give anledning til stridigheder. Måske burde vi lige tale med en advokat om det, inden vi begynder at beklage os til naboen. En ting ved jeg, og det er, at naboen ikke kan påkalde sig hævd over vores grund. Bistaderne har ikke stået der i mere end højst 1 år. Jeg ringede derfor min egen advokat op for at høre, hvad vi skal gøre for at få vores nabo til at flytte hegnet tilbage og for at undgå konflikt med ham.Det er et triggy område i juraen.
En klog advokat er guld værd
Min advokat er en ualmindeligt klog mand. Jeg har tidligere spurgt ham, om han vil hjælpe os, hvis vi finder en køber til grunden. Hans råd til os var at bede naboen om at hjælpe os med at finde en køber til grunden. Han er jo fastboende i området og kender alle dér. På den måde vil han ikke lide et nederlag overfor os – eller de andre i området – ved at skulle flytte hegnet tilbage, og samtidigt vil vi kunne spare penge til advokater, hvis vi skulle komme dertil, hvor en stridighed mellem naboer bliver alvorlig. Jeg ringede derfor til vores nabo og bad ham om at hjælpe os med at finde en køber.
Der gik 3 dage. Grunden bliver solgt.