Baaring på efterskole


Efter sommerferien sidste år startede vores søn på en efterskole. Han var meget glad for at få et ekstra år til at tænke sig om i. Han vidste godt, at han skulle bruge året på at finde ud af, hvad han vil beskæftige sig med fremover. Men da han gik ud af 9. klasse, var han slet ikke parat til at tage stilling til, hvilken retning han vil gå på gymnasiet.

Fuld af ideer

Han havde mange ideer: Måske ville han gerne være arkitekt. Måske ville han gerne være musiker. Nogle gange drømte han om at blive pilot eller læge. Forvirringen var total. Vi forsøgte at give ham nogle gode råd og vejledning om, hvordan han måske kunne prioritere sine interesser og sine evner. Det går jo ikke altid hånd i hånd det her med interesser, hobbyer og evner. Min mand argumenterede meget for, at han skal gå i en af de retninger, som han har evner for. Selv er jeg nok den lidt mere følelsesladede person i familien. Jeg argumenterede for, at vores søn skulle lade sine interesser være afgørende. Vores egne diskussioner var med til at gøre vores dreng endnu mere forvirret.

Også min egen fejl

Og ja, jeg erkender, at jeg også har været en del af den fejl, vi lavede overfor ham. Mit håb er dog, at han på et tidspunkt forstår, at vi bare vil det bedste for ham. Vores diskussioner var som med til at gøre ham endnu mere forvirret, end han var i forvejen. På et tidspunkt blev det lidt for meget for ham. Han fandt derfor selv en løsning, som vi alle er blevet glade for. Han fandt ud af, at han ville have et ekstra år, inden han vælger retning. Et år, hvor han kan få lov til at tænke sig om og få lov til at dyrke nogle af sine interessere. Jeg må sige, at vi var begge to målløse, da han nævnte sin idé for os. Det var – og er – en rigtig god idé.

Genial musikefterskole på Fyn

Så vi satte i gang med at finde en god efterskole på Fyn, hvor han kunne få lov til at dyrke nogle af sine interesser uden, at han fuldkommen spilder sin tid. Han kunne tage afgangsprøverne på 10. klasses niveau og samtidigt koncentrere sig om at finde ud af, hvad han vil.

Vi fandt en rigtig god efterskole, som han nu går på. Det er en musikefterskole: https://baaringefterskole.dk/. Han spiller musik, skriver sangtekster og lærer en masse om musik. Han har opdaget, at han ikke vil være musiker. Det har måske noget at gøre med, at han er temmelig genert og faktisk ikke bryder sig om at stå foran et publikum. Han er glad for at gå på den. Han har også fået nogle rigtigt gode venner, som han siger, at han vil holde fast i, også når skoleåret på Fyn er omme.

Ja, jeg synes faktisk, at jeg kan mærke, at han er ved at finde ud af, i hvilken retning han gerne vil fremover. Han har ikke helt bestemt sig endnu. Men det kommer. Skoleåret er jo ikke omme endnu.

Disclaimer