Hvem er billigst?


Til september skal jeg til bryllup. Det er datteren af en god veninde, jeg har, som skal giftes. Jeg har altid haft et godt forhold til den pige. Hun ser mig som en slags reservemor. Jeg glæder mig meget. Har mødt hendes kæreste et par gange. En sød – lidt genert – ung mand. De er rigtigt glade for hinanden, kan man se.

Min veninde har fortalt mig, at de – her næsten et år før begivenheden er i fuld gang med at planlægge brylluppet. De har også allerede mødt de første problemer i den proces. Så det er vist godt, at de er tidligt ude. Også for mig. De har nemlig været nødt til at flytte datoen for brylluppet. Men nu er den fastlagt.

Finde de billige flyrejser

Jeg er derfor i gang med at kigge efter billige flybilletter til København i den uge, hvor brylluppet holdes. Det er rart at kunne booke lang tid i forvejen. Så er det nemlig lettere at finde billige flybilletter. Vi er tre mennesker, som skal afsted, så vi har tænkt os at lave en lille, ekstra efterårsferie ud af det. Det giver os en chance for at se venner og bekendte, som vi ikke har set hjemme i Danmark i lang tid.
Jeg har arrangeret, at vi kan overnatte hos min bror.

Brylluppet holdes godt nok ikke i København, så vi får også et rigtigt hotelophold med, fordi vi er nødt til at rejse og overnatte i Jylland. Det bliver en sjov tur. Det kræver bare, at jeg ikke kun skal finde de billigste flybilletter til os. Jeg skal også finde ud af, hvordan vi kommer fra København til Jylland. Jeg skal også booke hotel dér. Det kan være et lille puslespil at få tiderne og datoerne til at hænge sammen. Det skal nu nok lykkes. Jeg kender jo vores vaner og ved, hvordan vi rejser bedst sammen.

Disclaimer