Hvis du er haveejer, så går du sikkert også allerede og glæder dig til det kommende forår. Der er bare noget dejligt over det danske forår hvor man mærker at dagene bliver længere og varme så småt begynder at komme igen. Fuglene vender tilbage og tingene begynder så småt at gro igen.
I den forbindelse er der rigtig mange ting der skal gøres når man har en have.
I denne artikel vil jeg kigge lidt nærmere på de 4 ting som jeg selv skal bruge lidt ekstra energi på i år for at få terrassen gjort klar til foråret og sommerens komme.
Jeg håber at jeg når det hele.
1. Skygge når solen bager
I forbindelse med at jeg kiggede efter en markise, faldt jeg over denne artikel. Efter at have læst den fandt jeg ud af, at jeg nok helst ville have en lukket markise på trods af, at det var markant dyrere end de åbne. På den anden side så kan jeg rigtig godt lidt lidt luksus og når jeg samtidig også gerne ville have en regnsensor på, så gav det fin mening. Hvis du vil vide det, så har jeg fået (og accepteret) et tilbud som lyder på lige knap 23.000 kroner inklusiv opsætning.
2. Slibe og male brædderne
Der er snart mange år siden vores træterrasse blev anlagt og derfor har jeg også indset, at jeg bliver nødt til at gøre noget ved den hvis den skal kunne holde i mange år endnu. Der er begyndt at gro alger på den og de er desværre ikke bare til at vaske af. Så der er brug for den helt store tur hvor brædderne skal slibes, grundes og have en god gang træbeskyttelse og lak. Heldigvis har jeg afsat min sommerferie til netop dette projekt, så det kommer kun til at koste tid, men ikke så mange penge.
3. Nye møbler
Når nu alt det andet bliver så fint, så skal har vi besluttet, at vi også vil have os nogle nye møbler at sidde i. Terrassen er relativt stor og derfor regner vi både med at vi skal have et loungesæt i polyrattan og måske også en af de populære Fatboy hængekøjer. Begge dele har vi fundet på et lagersalg efter en luksus møbelbutik der måtte dreje nøglen om. Selvom det er ærgerligt for dem, så er det jo en god ting for os at vi kan spare nogle penge.
4. En stor grillfest
Når det hele så er klar til at blive vist frem, så har vi besluttet at gøre det med en stor grillfest for både naboer, venner og familie. Det bliver nok først henne i august hvis jeg skal være realistisk. Belært af tidligere erfaringer, så tager det hele altid meget længere tid end jeg først antager, så hellere invitere til lidt senere på året end før jeg er blevet helt færdig.