Oda og legetøjet

I min barndom kom jeg med mine forældre af og til en tur til en større naboby, og der var turens højdepunkt et besøg i byens legetøjsbutik. Det var en dame, der hed Oda, der havde den. Hun var en rigtig fin ældre dame med blåt hår og det hele. Og i al den tid, jeg kan huske, ændrede hun sig ikke det mindste. Hun var personificeringen af legetøj for mig, og for moderne børn, der køber legetøj online på steder som gladeunger.dk, er den slags nok svært at forstå. I det hele taget er meget ændret, fra jeg var barn og til nu.

Udklædning, gadgets og luksus

Nu skal dette ikke opfattes som et bagstræberisk indlæg, der taler mod udviklingen, men jeg konstaterer bare stille og roligt nogle ting. Før i tiden havde vi ingen Fie Laursen, der gik fra ukendt til offentligt kendt offer på et splitsekund. Og vi havde ingen mennesker, der kunne skjule sig bag en computerskærm og skabe ragnarok på et øjeblik.

Nå – pyt nu. Det jeg egentlig ville sige var, at vi i min barndom selvfølgelig havde Fastelavn, hvor vi var klædt ud, når vi gik med raslebøsserne. Og udklædningen kunne være alt fra en simpel maske til mere fantasifulde kostumer, som mor havde syet til os. At købe færdige kostumer var ikke en mulighed, for den slags fandtes kun i København. Og måske i Århus.

I dag er det anderledes. Børn er klædt ud til både Fastelavn og til Halloween, og det er i færdige kostumer. Udklædning til børn er blevet en mega industri, og det er klart, at ungerne skal have nyt til hver lejlighed. Se bare det enorme udvalg her.

Men jeg erkender blankt, at det er fantastisk, og jeg synes, det er skønt for børnene, at de har de muligheder.

Fantastisk ser det da ud, ikke? Jeg gad egentlig godt vide, om den slags smarte kostumer også bruges nede hos Mikkel Mørch på Wartenberg?