Det var en temmelig speget sag, jeg i dag læste om i vores lokale dagblad. Den handler om en økonomichef i et af byens største firmaer, der nu er blevet tiltalt for bedrageri mod sin arbejdsgiver.

Manden har gennem en årrække fusket med tallene i virksomhedens regnskaber og har på en eller anden måde formået at overføre ret store beløb til sin egen konto. Det er for mig en gåde, hvordan den slags kan lade sig gøre gennem flere år, uden at svindlen bliver afsløret af revisionen.

Men det handler formentlig bare om at være snedig nok og kende de små smuthuller, hvor igennem man kan kanalisere penge ud af firmaets kasse og over i sin egen. I hvert fald havde den pågældende økonomichef haft held til at skjule sit forehavende i mere end fire år.

Af artiklen i avisen fremgik det, at han havde rettet nogle tal i regnskaberne på en smart måde, så det hele så tilforladeligt ud for revisorerne, der ikke mente at have grund til at tvivle på regnskabstallene og derfor blot kunne konstatere, at alt tilsyneladende var, som det skulle være. Altså en omgang gedigen økonomisk kriminalitet.

Afsløret til sidst

Det var først efter de flere års snyderi, at manden blev afsløret, da han gik i gang med en snedig omgang hvidvask af de penge, han på uretmæssig vis havde tilegnet sig. Han havde gennem årene reelt undladt at bruge af de stjålne midler, som efterhånden var løbet op i et tocifret millionbeløb. Han sad i et meget vellønnet job, så han savnede velsagtens ikke ekstra penge, så længe han beholdt sit job.

Men ifølge avisens oplysninger var han på et tidspunkt begyndt at planlægge en flytning til udlandet, hvor han så ville leve mageligt af de millioner, han havde tilsvindlet sig. Derfor var det nødvendigt at få hvidvasket de mange penge, som han havde stående på en ganske almindelig bankkonto i en dansk bank. Selv undrede jeg mig over, at han ikke havde købt værdipapirer for pengene, men ifølge avisartiklen var det ikke tilfældet, og der var gætterier om, at han havde en ganske bestemt plan med, hvordan han ville få hvidvasket formuen.

Varetægtsfængslet

Det fremgik af avisens artikel, at manden var blevet varetægtsfængslet i fire uger, så politiets eksperter kan få yderligere tid til efterforskningen. Økonomichefens forsvarsadvokat  havde i grundlovsforhøret plæderet for, at manden ikke skulle varetægtsfængsles, fordi han erkendte at have begået bedrageri, som han var sigtet for.

Omvendt havde anklagemyndigheden bedt retten om en varetægtsfængsling, fordi man var bange for, at manden på fri fod ville have mulighed for at vanskeliggøre politiets efterforskning. Retten havde valgt at efterkomme anklagemyndighedens ønske, og dommeren havde under grundlovsforhøret gjort det klart, at det var det store omfang af bedrageriet, der efter rettens vurdering gjorde det nødvendigt med en varetægtsfængsling, så politiets økonomiske eksperter kunne sikres fred og ro til den videre efterforskning.

Jeg kom til at tænke på andre bedragerisager, man har hørt om i medierne. Mange af dem handler om bedragerier overfor tredjemand og altså ikke mod ens egen arbejdsgiver. Det sidste synes jeg er mere kynisk.