Får du nok søvn?


Mange mennesker tror ikke at søvn er så sundt, faktisk er der flere mennesker der sidder oppe og arbejder til langt ud på natten og så tager på arbejde igen klokken 07:00 for blot at bruge hele dagen igen på arbejde. Søvn er ligeså vigtigt som mad

Faktisk er søvn mere vigtig end mad, for uden søvn bliver man skør og stresset, kroppen kan ikke slappe af og man suser rundt inde i sit hoved og kan ikke finde hverken hoved eller hale i nogle af de ting man laver. Det er derfor meget vigtigt at man får sin søvn, også selvom den komme meget ubelejligt.

De fleste af os kender det at sidde foran fjernsynet og se en god film der varer til efter midnat, med alle de reklamer der skal vises. Det er mange gange de dage der kommer efter sådan en aften at man ikke yder det maksimale på sit arbejde og man går og hænger lidt med hovedet og kan ikke fokusere eller koncentrere sig i længere tid ad gangen. Dette er typiske symptomer på at man ikke har fået nok søvn.

Det man kan gøre er at sørge for at man har et ritual eller i det mindste en fast rutine omkring det at gå i seng, man bør ikke spise noget efter aftensmaden da kroppen forbrænder det og bruger meget energi på det – det skaber uro i kroppen at den skal være aktiv mens du sover. Sørg også for at der er køligt der hvor du skal sove og gerne et åbent vindue hvis vejret er til det. Fjern alt der kan distrahere – der er ingen grund til at sove med sin telefon eller sin ipad – den skal nok også være der når du står op. Det med at læse en bog er en anden uvane man har tillagt sig, det stresser hjernen og virker mange gange modsat det man ønsker at opnå – nemlig at falde i søvn. Sørg så for at få omkring 7 timers søvn.

Disclaimer