Ja, din søn er ikke lige den der sexede unge fyr på 16. Han har ikke det der sixpack. Han har heller ikke lysten til at jagte efter piger. Han vil bare gerne blive herhjemme og spille computerspil. Han er sød nok til at tage en tur med opvask efter madlavningen – en gang om ugen. Sådan som I blev enige om. De andre 6 dage om ugen sørger du for opvasken. På et tidspunkt bliver det for meget for dig. Du presser ham til at gå til noget træning, så han kan komme væk fra computeren. Du fortæller ham, at med lidt træning vil han hurtigt kunne komme i god form og ligne et veltrænet menneske. Du ved jo godt, at det er det, han i virkeligheden ønsker sig.

Træner hårdt

Han går til træning. I en måned. Indtaget af fastfood er bare blevet noget større end godt her. Dællerne er ikke blevet arbejdet væk. Dvaskheden er der stadig. Han er ulykkelig. Du er i tvivl om, hvad du skal gøre. Jeg vil foreslå, at du tager en alvorlig snak med dig selv og ham om, hvad der kan gøres, og om hvad I bør gøre. Der er jo helt klart nogle mønstre i jeres hverdag, som ikke fungerer. På den ene side har du nogle forventninger til ham. På den anden side kan han ikke leve op til forventningerne. I har måske brug for en pause fra hinanden? Måske kan en løsning for jer begge to være, at din søn kommer på efterskole i et års tid.

Efterskole er en løsning

Måske er efterskole 10. klasse som her lige det, han har brug for. Han er måske ikke tilstrækkeligt moden til at skulle vælge i hvilken retning han vil fremover. Måske vil han bare have tid til at tænke sig om. Og måske kan det være godt for dig, at han ikke er herhjemme? Måske har du også brug for en pause fra, at han altid er der og har brug for dig? Måske har du brug for, at han lærer, at han kan meget mere, end han tror, han kan? Måske har I bare brug for ikke at skulle bo sammen – så tæt – hele tiden?

Der kan være mange grunde til, at et forhold imellem forældre og børn går i stykker. Det kan være alvorligt. Livsfarligt. Det kan også være mindre sædvanlige grunde, som bevirker, at jeres forhold til hinanden bare ikke fungerer. I skal gøre noget ved det. Og I skal undersøge alle mulighederne, I har for at løse problemet.

En af løsningerne kan være et ophold på en efterskole. Dit barn kommer videre. På en god måde. Du får tid til at tænke efter: Hvad gik galt? Hvad kunne du gøre bedre? Hvorfor gjorde du ikke det ene eller det andet noget tidligere? Der er altid mange ubesvarede spørgsmål, når man har et barn i teenagealderen. Det er svært. Men hør lige her: Har du ikke ret til også at få en chance? Måske er det bare et spørgsmål om tid inden, at I finder ind til det kærlige forhold til hinanden, som I faktisk har.

Savnet af dit barn

Måske sidder du alene – derhjemme i stuen – i sofaen. Dine øjne er væddet af tårer. Du tænker nemlig på din lille datter. Hun er på efterskole. Ikke med din gode vilje. Men det var det bedste valg for jer alle sammen. Og hun skriver da også mange SMS’er til dig, hvori hun fortæller, at hun har det godt, og er involveret i gode og spændende projekter. Du sidder med en tom følelse i hjertet. Ingen kan forstå dig. Ensomheden. Den der nagende følelse af at være blevet glemt af hele verden bliver mere og mere markant. Du bliver vred. Forbander, at du nogensinde blev mor. Hader at tænke på, at du faktisk frivilligt kørte din datter over til den musikefterskole, som hun opholder sig på lige nu. Læs her hvad en musikefterskole handler om.

Naturligt at give slip

Hør lige her. Stop din tankerække. Lyt til, hvad jeg vil fortælle dig: Det er helt naturligt, at det er svært at give slip på et barn. Det er måske meget sværere for mødre, at end det er for fædre. Det kan jeg ikke sige. Men jeg kan sige, at når vi som mødre tør give slip på vores lille barn, så får vi så meget mere glæde ind i vores liv.

Selvom vi godt ved det med vores rationelle tænkning, så er det følelsesmæssigt meget svært at sige farvel til et barn. Og det skal jo ske, når barnet har valgt at få et år på en musikefterskole, sådan som din datter lige har gjort. Tanken om, at dit barn er alene iblandt fremmede mennesker, er svær. Tanken om, at du ikke kan være der for hende, når hun fx bliver forkølet, er ikke nem at håndtere. Hør her: Du må lære at slippe hende fri. Du må lære, at hun godt ved, hvordan man laver en god kop te med honning og varm mælk. Hun kan godt. Hun har selv valgt musikefterskolen og vil naturligvis gøre alt, hvad hun kan for at få mest ud af opholdet på den.

Hold op med selvmedlidenhed

Derfor: Lad være med at sidde der og pylre. Lad hende komme videre. Inviter hende til at være en del af din verden. Lad hende forstå, at du har tillid til, at hun kan alt det, hun vil. Svært? Ja! Det er det. Men giv dig selv og hende en chance. Og hvor kommer chancen fra? Ja, den kommer i det øjeblik, hvor du indser, at du ikke altid er mor. Du er også en veninde. Og en veninde tør godt sige fra. Det skal du lære. I dette tilfælde handler det ikke om, at du sagde fra overfor, at din datter ville på musikefterskole. Det handler om, at du siger fra overfor at tage ansvar hele tiden. Så simpelt. Ja, sådan lyder det. Det er det dog ikke simpelt. Men du kan gøre meget, for at det bliver lettere for dig at indse, at din datter er ved at blive en voksen, selvstændig kvinde. Og ved du, hvad? Du fortjener at vide, at din datter godt kan selv!