Teenager har så meget at lære


Min ældste datter er lige blevet 15 år og topper i teenagere barometeret. Nærmere sagt, hvis jeg siger til hende, at hun ikke må farve hendes hår, så gør hun det. Hvis jeg siger, du må ikke ryge, ja så gør hun det garanteret også. Hun er, hvad jeg kalder uden for de voksnes rækkevidde. Hun vil overhovedet ikke høre efter, hvad voksne siger, for vi er jo ikke andet end nogle gamle enhjørninger, der snart skal på plejehjem.

Det hele startede, da hun startede på byens gymnasium. Jeg har selv gået på det gymnasium og dengang var der rigtig mange flippere med langt hår, aflagte bukser, masser af fedtet hår, vib pilsner og en masse hash. Jeg var jo en lille engel dengang, så jeg gjorde intet af det. Jeg datede måske et par stykker af dem. Ham den ene er rent faktisk blevet politiker, hvilket er ret morsomt. Ikke det at han er blevet politiker, men mere det parti han stiller op for. Dengang var han ekstrem venstre orienteret, jeg vil ligefrem kalde ham datidens autonom. Den dag i dag er han gået mere over i den anden grøft, han er i hvert fald blevet mere blå. Vi er vel alle blevet mere blå med alderen, det kommer når man pludselig skal stå for alle udgifter selv og finder ud af, hvordan verden hænger sammen.

Tilbage til min datter og hendes evige ungdommelige idealismer.

Min datter mener jo selvfølgelig, at alle voksne der knokler 37 timer i ugen for, at de unge kan få mad på brødet og tag over hovedet, er en flok kapitalister, der kun tænker på sig selv og deres penge. Til dels kan hun da godt have ret, men hvad er der i vejen for at holde på sine penge, der kunne jo blive lave tider i kassen. Fordi det ikke bekymrer mig synderligt, at hun opfører sig sådan er fordi, jeg inderst inde ved hun ikke er sådan. For hvis hun var, havde hun brugt sine konfirmationspenge for længst på velgørenhed og hendes penge hun tjener ved den lokale frisør, bliver da også sat ind på en bankbog. Det gode ved hun arbejder ved en frisør er, at hun bliver klippet gratis og få farvet hår til en meget rimelig pris og så ved jeg også, det bliver gjort med en helt rigtig hårfarve uden parabener og andre giftige stoffer. Jeg har taget hende i at farve hendes egen hår sammen med en veninde, det gik ikke fantastisk godt. De havde begge fået en masse farve på deres hud. Jeg skulle hilse og sige, det er ikke lige til at få af igen. Jeg filmede det desværre ikke, men jeg fandt en video på youtube, hvor de havde gjort det samme. Du kan se videoen herunder.

Alt dette med at farve hår og udsmykke sig med ringe hist og her rører mig faktisk ikke så meget, for det er jo bare en fase hun skal over. Derimod ville jeg blive sindssyg ked af det, hvis hun kom hjem og fortalte, at hun var gravid eller hvis hun kom hjem og fortalte, at hun var begyndt at ryge. Uha det med rygning er noget jeg selv har kæmpet med at stoppe med i mange år, men et komplet rygestop blev det først til for 4 år siden.

Til alle jer med teenagebørn, der er godt og grundig frustreret over deres opførelse, så hav tålmodighed og prøv ikke på at forstå dem, for det kan man ikke. Derimod prøv at tænke tilbage til jeres egen teenageår, så forstår man dem en lille smule bedre.

Har I en sjov historie fra jeres egen teenageår eller en sjov episode fra nogle af jeres egen børn, så del den med os andre.

God søndag til jer alle.

Disclaimer